Hvad er Dynamics 365?
Microsoft Dynamics 365 er det helt nye cloudbaserede forretningssystem fra Microsoft. Det er til dig, der søger en all-in-one forretningsløsning, som både er nem at bruge i hverdagen og nem at tilpasse efter behov.
Microsoft Dynamics 365 er det nye og innovative forretningssystem, der samler alle virksomhedens processer og forretningsområder i én samlet IT-løsning.
Men Dynamics 365 er mere end “blot” et økonomisystem. Udover økonomistyring kan du også styre kunder (CRM), salg, marketing, service, projekter, indkøb, lager, rapportering og produktion.
Dynamics 365 består overordnet set af to løsninger:
- Dynamics 365 Business Central – primært henvendt til små og mellemstore virksomheder
- Dynamics 365 for Finance & Operations. – primært henvendt til mellemstore og store virksomheder
Tæt integration til Office 365 og Power BI
Dynamics 365 er bygget på den velkendte Microsoft Dynamics NAV tekniske platform.
Det spiller også nemt og smidigt sammen med Microsofts andre services og IT-løsninger, så som Office 365 og Power BI (stærkt rapporteringsværktøj).
Dét, at Dynamics 365 arbejder tæt sammen med Office 365, gør, at medarbejderne får en mere smidig hverdag og arbejdsgang. Dynamics 365 er nemlig tæt integreret med de programmer, mange medarbejdere typisk bruger i deres arbejdsdag fra Office-pakken, bl.a. Outlook, Word, Excel og Skype.
Du kan eksempelvis sende en faktura eller et tilbud direkte fra Outlook, uden først at åbne dit økonomisystem.
Undgå dyre og komplekse tilretninger
Hvis du har Microsoft Dynamics C5 eller Microsoft Dynamics NAV, så kender du sandsynligvis også til dyre og komplekse tilretninger. Disse kundetilpassede tilretninger gør det typisk meget sværere at blive opdateret til en nyere og bedre version. Og risikoen for at miste tilretningerne ved en opdatering er også stor.
Det er nu slut.
I Dynamics 365 bliver tilretninger nemlig erstattet af apps og extensions. Det betyder, at en såkaldt “tilretning” eller ny løsning kan kobles på og fra efter behov. Ligesom vi kender det i dag fra vores mobiltelefoner og tablets, hvor vi tilføjer nye apps efter behov.
Det gør det samtidigt væsentligt nemmere for kunden altid at få seneste opdatering af sit system, uden at slette tilretningerne.
Udvid og tilpas med apps og extensions
Det smarte ved Dynamics 365 Business Central er, at du netop kan udvide og tilpasse programmet med netop apps og extensions. Og de bliver lagt uden for kernen, så opdateringer fra Microsoft nemt kan klares, uden at det påvirker de tilretninger, der er tilknyttet.
Der findes allerede en lang række apps i Microsofts Microsoft AppSource.
Desuden er der mulighed for at integrere Dynamics 365 Business Central med 3. parts løsninger, der bl.a. kan være branchespecifikt.
Økonomistyring med Dynamics 365 Business Central:
Du kan styre hele din virksomheds økonomi i Dynamics 365 Business Central, og samtidigt få glæde af alle de fordele du får i dit økonomisystem ved at det er en del af Dynamics 365 paraplyen.
Kom til gratis webinar om Dynamics 365 Business Central
Vil du gerne høre mere om mulighederne med Dynamics 365 Business Central, så hop med på vores webinar om Dynamics 365 Business Central.
Webinaret er gratis at deltage i.
Vil du skifte til Dynamics 365?
Hvis du gerne vil skifte fra dit nuværende økonomisystem til den nye Dynamics 365, så kan ERPgruppen hjælpe dig trygt videre.
Hvis du ovenikøbet har Microsoft Dynamics C5 eller Microsoft Dynamics NAV, er der mulighed for at opnå god konverteringsrabat.