Kundecase: Ruben Svart 2018-11-29T08:31:00+00:00

Ruben Svart valgte specialtilpasset NAV-løsning med supportaftale

Når man er én af Danmarks største juvelérvirksomheder, er man vant til at arbejde målrettet og detaljeret med nye projekter. Det gælder både i forhold til udarbejdelse af nye smykkedesigns, og i de administrative processer. Derfor valgte Ruben Svart en eksisterende samarbejdspartner til omlægning af deres økonomisystem til Microsoft Dynamics NAV.

“Vi havde et ønske om et online system, der kunne udfylde alle de funktioner, vi har behov for. I forvejen havde vi et godt samarbejde med ERPgruppen omkring support på vores daværende system, så det var oplagt at vælge dem som leverandør af den nye løsning”, siger Stine Jahn, der er bogholder hos Ruben Svart.

Specialtilpasset løsning

I starten af processen blev det hurtigt klart, at Ruben Svart havde brug for mere end en NAV standardløsning. Derfor lavede ERPgruppen de nødvendige tilpasninger, så juvelérvirksomheden opnåede den ønskede funktionalitet.

“Det er et godt system, vi har fået, men det var bestemt ikke en problemfri proces at komme i mål. Det er klart, at der altid vil være ting der driller, når man skal skifte system, og jeg synes, at det har været kompliceret. Til gengæld er jeg meget tilfreds med ERPgruppens måde at håndtere forløbet på.

De har taget udfordringerne meget seriøst og ikke negligeret det.  De har helt sikkert givet ekstra service, og det betyder, at vi i dag er rigtig godt tilfredse, både med det system vi har fået, som fungerer virkelig godt i vores hverdag, og bestemt også med deres arbejde”, siger Stine Jahn.

Vigtig supportaftale

Samarbejdet mellem Ruben Svart og ERPgruppen fortsætter da også, selvom NAV-løsningen er fuldt implementeret.

“For os er det vigtigt, at vi har nem adgang til support. Derfor har vi lavet en supportaftale med ERPgruppen. Det betyder, at vi har fri adgang til en hotline og altid kan få hjælp, når vi har brug for det. Vi har haft en bestemt medarbejder tilknyttet vores sag, og det fungerer simpelthen så godt.

Vi fornemmer aldrig, at vi bare havner i en bunke et sted, og de er søde til at tage alle vores henvendelser seriøst. Det betyder meget, at vi ved, at vi bare kan ringe, og så er der hjælp til at komme videre”.

> Læs også ‘Hvad sker der med C5 fremadrettet’

Hvad gør du med din C5 – få lagt en C5-plan

Har du lige som Rubent Svart regnskabsløsningen Microsoft Dynamics C5, men er du i tvivl om, hvad der er den bedste løsning at gøre med jeres C5 for jeres virksomhed?

Vi hos ERPgruppen hjælper dig gerne med at få lagt en C5-plan. I samarbejde med dig vurderer og beregner vi, hvad der vil give mest værdi for din virksomhed i forhold til at gøre med jeres C5 fremadrettet. Vi kigger også på, om det vil give mest værdi for jeres virksomhed at beholde jeres C5 opdateringsabonnement eller ej.

Kontakt os for at få lagt en C5-plan.

Få lagt en C5-plan – klik her