SOS Børnebyerne blev flyttet fra C5 til Microsoft NAV 2018-12-07T09:47:40+00:00

SOS Børnebyerne blev flyttet fra C5 til Microsoft NAV

Da SOS Børnebyerne stod med et ønske om at flytte fra C5 til Microsoft NAV, afsøgte de markedet efter en samarbejdspartner, der kunne løfte opgaven og håndtere både den tekniske del samt briefingen af medarbejderne. ERPgruppen fik opgaven og klarede overflytningen.

”Det var egentlig på baggrund af et nyhedsbrev, vi fik øje på ERPgruppen, og det passede med, at vi søgte et konsulenthus, der kunne klare vores overflytning til Microsoft NAV. Sammen med tre andre konsulenthuse fik de mulighed for at byde på opgaven. Umiddelbart var der god kemi ved det første møde, og de virkede fagligt kompetente samtidig med, at de havde forståelse for vores udfordringer”, siger Anne-Sofie Børresen, der er systemansvarlig hos SOS Børnebyerne. Og fortsætter:

“I sidste ende betød det også noget for os, at vi blev en stor kunde hos en mindre leverandør i stedet for en lille kunde hos en stor spiller. Derfor valgte vi dem, og det har været et rigtig godt valg”.

> Læs også ‘Hvad sker der med C5 fremadrettet?’

Smertefri proces

At selve overflytningen er foregået stort set problemfrit skyldtes i høj grad et dybdegående forarbejde, hvor afdækningen af SOS Børnebyernes behov blev grundigt analyseret i forhold til hvilke data, der skulle overflyttes samt hvilke funktionelle ønsker, der var til det nye system.

”Generelt har det været et rigtig godt samarbejde og en smertefri proces. ERPgruppen har været kompetente i forhold til at afdække vores behov, klare overflytningen og sørge for implementeringen. Medarbejderworkshoppen fungerede også rigtig fint, og de håndterede det hele professionelt. Selv da vi på grund af et produkt fra en tredjepart fik mudret forløbet lidt, var de imødekommende og løste de udfordringer, det gav. Det har været et virkelig velgennemført forløb”, siger Anne-Sofie Børresen.

Aftale om fri support

SOS Børnebyerne har efter endt overflytning indgået en supportaftale med fri adgang til support for medarbejderne.

”Vi har valgt at tegne et supportabonnement for et år, da vi forventer, at alle opgaver er ved at være godt inde under huden i løbet af det første år. Aftalen sikrer, at vores brugere ikke sidder og brænder inde med spørgsmål, og at de hurtigere vil tage fat i supportafdelingen ERPsupporten.dk og få hjælp. På den måde undgår vi, at vi selv bruger tid på at finde løsninger på egen hånd, eller laver uhensigtsmæssige løsninger og dermed komplicerer processerne.

At vi har indgået en supportaftale giver sikkerhed og tryghed for medarbejderne. De ved, at de bare kan kontakte ERPgruppens supportafdeling”, siger Anne- Sofie Børresen.

Har du lagt en C5-plan?

Har du C5, og er du i tvivl om, hvad du skal vælge at gøre med din C5 fremadrettet? Skal du skifte din C5 ud med Dynamics 365 (tidligere NAV), eller skal du blive på din nuværende løsning?

Vi hos ERPgruppen hjælper dig gerne med at få lagt en C5-plan for din virksomhed. I samarbejde med dig vurderer vi, hvad der vil give mest værdi for din virksomhed i forhold til jeres C5. Herunder også om det vil give mest værdi i jeres situation at beholde jeres C5 opdateringsabonnement eller ej.

Kontakt os for at få lagt en C5-plan, så du kan få en plan for din C5’s fremtid.

Få lagt en C5-plan – klik her
Anne-Sofie Borresen SOS BørnebyerneSOS Børnebyerne

Fik hjælp til:
– Konvertering fra C5 til NAV
– Supportaftale