Kundecase – Bioforce Danmark 2019-11-20T14:59:27+00:00

Bioforce Danmark fik hjælp til en scannerløsning, der gav hurtigere arbejdsgange og gladere medarbejdere på lageret

Bioforce Danmark havde et stort ønske om at få optimeret deres arbejdsgange på lageret i forhold til at administrere og håndtere varer. ERPgruppen har hjulpet dem med at få integreret en scannerløsning, der arbejder tæt sammen med deres Microsoft Dynamics økonomisystem. Dét har givet virksomheden hurtigere arbejdsgange og gladere medarbejdere.

Bioforce Danmark er en engroshandelsvirksomhed i Ans By ved Silkeborg, der udvikler og leverer helsekostprodukter.

Jesper Schou er lagerforvalter hos Bioforce Danmark, og han fortæller her sin oplevelse med deres scannerløsning, og hvordan samarbejdet med ERPgruppen har forløbet.

Scannerløsning lever op til vores meget høje krav og regler på lageret

“Vi har fået integreret en scannerløsning på vores lager, til trods for at vi stadig kører Microsoft Dynamics C5.

Under hele forløbet har vi sammen med ERPgruppen arbejdet målrettet med tingene, og er sammen nået frem til en løsning, som lever op til vores meget høje krav og regler på lageret.

Vi kan efterfølgende se, at scannerløsningen har betydet hurtigere arbejdsgange, nem håndtering af data i vores økonomisystem, færre plukkefejl grundet scanning af stregkoder, lettere statusoptælling, nemme flytninger imellem placeringer og gladere medarbejdere, der på trods af forskellige aldre og IT-kunnen, alle bruger scannerne hver dag til stor tilfredsstillelse.

Som virksomhed er vi meget tilfredse med, at vi gik i gang med denne scannerløsning, da den helt klart har løftet os et niveau op i forhold til før.

Meget kompetente folk hos ERPgruppen

Vores erfaring med ERPgruppen er, at det altid er meget kompetente folk, vi har med at gøre. Det er uanset, om det er i tilbudsfasen eller når vi skal have løst noget i C5 her og nu.

For os betyder det utrolig meget, at vi har de samme kontaktpersoner hver gang, da det gør det meget lettere at nå frem til målet uden, at man snakker forbi hinanden eller glemmer noget.”

Jesper Schou Bioforce DanmarkBioforce Danmark

Fik hjælp til:
– Scannerløsning til C5