55 Grader Nord har sat turbo på væksten med online handel og automatiseret lagerhåndtering
55 Grader Nord er en webshop, der sælger spejdergrej og udstyr til friluftsliv. Corona og nedlukning af foreningsaktiviteter har været hårdt for omsætningen på spejdergrej – til gengæld har coronaens øgede fokus på friluftsliv været en mulighed, som 55 Grader Nord er i fuld gang med at udnytte.
– 80 % af omsætningen på vores webshop har traditionelt været spejdergrej. Særligt under corona, med nedlukning af spejderaktiviteterne, var det sårbart for os. Vi besluttede derfor at accelerere vores planer om at brede markedet ud til outdoor generelt, indleder Henrik Brændgaard, e-commerce manager hos 55 Grader Nord.
Gamle it-systemer spændte ben for vækstambitioner
– Med vores gamle it-setup – NAV 2009 som ERP og WooCommerce Webshop – var det umuligt at indfri vores ambitioner om vækst. Vores gamle løsning var specialudviklet til os, men på mange måder låste det os snarere end at give os fordele, fortæller Henrik.
– Vi var løbet panden mod en mur, hvor det var svært at skalere yderligere. Tiden var moden til at skrotte bilen og få lagt et ordentligt fundament.
“Nu kan vi håndtere 71 % flere ordrer med samme kapacitet. Det tager under et minut at plukke en ordre, og vores fejlpluk er faldet fra 5 % til under 1 %”
Behov for sammenhæng mellem økonomistyring, webshop og lager
– Vi havde behov for et mere sammenhængende og agilt it-setup, ikke bare en webshop. Sideløbende med at vi skiftede webshopløsning, udskiftede vi derfor også vores NAV-løsning med Dynamics 365 Business Central, fortæller Henrik.
– Valget af Business Central var oplagt. Udover at være et godt økonomistyringssystem, så kan Business Central integreres med Shopify webshop, og det kan også integreres med Tasklet Factory, der er et anerkendt, godt lagersystem med håndscanner.
Nu kan lageret følge med webshoppen
Og netop lagerhåndteringen er en vigtig brik i den samlede løsning hos 55 Grader Nord, forklarer lagerchef Karsten Jensen.
– Hvis vi skulle vækste vores webshop, skulle lageret følge med. Den gode integration fra Business Central til Tasklet Factory lagersystemet kunne passe lige ind hos os, nærmest plug and play. Med Tasklet Factory er vi gået direkte fra papir og kuglepen til en fuldt integreret håndscanner-løsning, fortæller Karsten.
– Nu kan vi håndtere 71 % flere ordrer med samme kapacitet. Det tager under et minut at plukke en ordre, og vores fejlpluk er faldet fra 5 % til under 1 %, siger Karsten.
Webshoppen er nærmest eksploderet
– På webshoppen har vi hævet vores omsætning med 52 %. Og det er vel at mærke, hvis vi ser bort fra 2020, som var et atypisk år for online handel pga. coronaen. Vores konverteringsrate er steget med 11 %, og vi har haft 60 % flere transaktioner, konstaterer Henrik.
Vi er sikre på, at vi har en opdateret, driftssikker løsning
Med så stort tryk på ordrer og omsætning er driftsstabilitet alfa og omega. Med den gamle, specialudviklede løsning blev intet vedligeholdt automatisk, og det gav sig blandt andet udslag på driftsstabiliteten. Men det ser helt anderledes ud nu.
– Med en standardløsning som Business Central er vi sikre på, at vi hele tiden har en opdateret, driftssikker løsning. Og hvis vi har brug for at få modificeret noget i Business Central, findes der masser af moduler og plug and play-løsninger, vi kan benytte os af, siger Karsten.
“Og så er det fedt, at ERPgruppen stiller en kæmpe, online skole til rådighed, hvor jeg kan finde alle mulige kurser og forløb, jeg bare kan terpe igennem og få en masse viden ud af.”
Der er masser af muligheder og fleksibilitet i standardsystemer
Mange er forbeholdne over for at vælge en standardløsning af frygt for at blive låst i deres it-setup. Men det forholder sig omvendt, er Karstens erfaring.
– Med Business Central er mange ting gjort nemmere. I vores gamle løsning kunne et lille ønske om en ændring eller tilpasning hurtigt blive stort og kompliceret, fordi vi skulle have fat i eksterne konsulenter. Nu sidder jeg selv med fingrene i motoren og kan sætte tingene op, eventuelt med lidt vejledning fra ERPgruppen, forklarer Karsten.
– Business Central har i det hele taget været nemt og hurtigt at lære at bruge. Og så er det fedt, at ERPgruppen stiller en kæmpe, online skole til rådighed, hvor jeg kan finde alle mulige kurser og forløb, jeg bare kan terpe igennem og få en masse viden ud af, fastslår Karsten.
Har skabt et fundament for at vækste og skalere
Henrik og Karsten er enige om, at de valgte den rigtige løsning og den rigtige samarbejdspartner tilbage i 2020, da de besluttede at gå med Business Central og ERPgruppen.
– Kemien har været i orden fra starten. Folkene hos ERPgruppen er helt nede på jorden, og de tager ansvar og følger op, siger Karsten.
– Alt i alt er vi kommet rigtig godt i mål med projektet. Vi har fået et ordentligt fundament på plads, så vi har gode systemer og fede forudsætninger for at vækste og skalere. Effektivisering og automatisering har været to af de helt store værdier for os, afrunder Henrik.
Firma: 55 Grader Nord
Branche: Handelsvirksomhed med e-handel af spejdergrej og udstyr til friluftsliv
Antal medarbejdere: 10-15 medarbejdere
Website: 55nord.dk