Er du vores nye interne sælger?

ARBEJDSOPGAVER

Har du lyst til at være en del af vores salgsafdeling?

Vi søger en ny udadvendt kollega, som vil være en del af den succes, vi oplever på Microsoft Dynamics. Du vil få din daglige gang i vores Salgsteam, med fokus på at være tæt på vores kunder, nye emner og fastholde gode kunderelationer.

Dine arbejdsområder vil blandt andet være:

  • Medvirke til behovsafdækning hos kunden inden opstart
  • Telefonisk kontakt med både nye leads og eksisterende kunder
  • Sikre den løbende dialog med kunder og kundeemner
  • Oprette, opdatere og sørge for at vores leads bliver fulgt til dørs
  • Løbende vedligehold og kvalitetssikring af vores CRM-system
  • Tilbudsskrivning
  • Opfølgning på tilbud
  • Ad hoc-opgaver i forbindelse med arbejdet i en travl salgsafdeling

BAGGRUND OG KVALIFIKATIONER

Du trives i et team, hvor du arbejder med de nyeste produkter, har en naturlig nysgerrighed for at tilegne dig ny viden, og befinder dig godt med forandringer.

Det kan være, du i dag sidder i en salgs- eller kundeserviceafdeling. Du har måske en god flair for kontor og forretningssystemer, måske er du i dag eller har været bruger af Microsoft Dynamics 365 Business Central eller Microsoft Dynamics NAV?

Du er fortrolig med telefonen som dit vigtigste redskab, når du kontakter kunder og du kan se dig selv arbejde med et ikke-fysisk produkt.

Vi forestiller os, at du har følgende kvalifikationer:

  • Du er serviceminded og brænder for at yde den bedste service
  • Du skal sætte en ære i at være tæt på kunderne og drives af dialog med kunder.
  • Du har en god forretningsforståelse
  • Du har en positiv tilgang og taler i et brugervenligt sprog
  • Du tager ansvar, arbejder selvstændigt og får arbejdet færdiggjort
  • Du er initiativrig og undersøger gerne alternative løsningsmuligheder
  • Du har det fint med at lære nyt hele tiden

ANSØGNINGSFRIST

Du vil blive en del af et salgsteam, hvor vi har travlt og hvor humor og seriøsitet præger vores dagligdag. Vi er gode til at sparre med og søge viden hos hinanden. Salgsteamet har en stor berøringsflade med hele huset, som bl.a. består af konsulenter og udviklere.

Vi vil selvfølgelig sørge for den nødvendige oplæring og støtte.

Hvis du kan se dig selv i ovenstående, er du velkommen til at sende din ansøgning og CV til hr@erpgruppen.dk. Der vil løbende blive indkaldt til samtale, så vent ikke med at sende den til os.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til HR Lotte Krogh på 78 79 41 60 eller Key Account Manager Else-Marie Stærmose på 78 79 41 73 eller sende en mail til hr@erpgruppen.dk

Tiltrædelse hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

ERPgruppen i front

Hos ERPgruppen er vores fokus 100% på Microsofts nyeste økonomisystem, som ligger i skyen Microsoft Dynamics 365 Business Central, hvor vi ligger helt i front.

Vi benytter vores eget procesforløb til idriftsættelse af nye kunder på Dynamics 365 Business Central, som vi kalder onboarding. Det sikrer et enkelt og overskueligt overblik i hele forløbet for både kunder og konsulenter.

Hvad kan vi tilbyde?

Vi kan tilbyde dig at blive del af en spændende og rummelig virksomhed med fuld fart på og i vækst, hvor der ikke er langt mellem idé og handling. Vi arbejder i selvstyrende teams med fokus på kunderne og de værdier vi skaber for dem.

Vores kultur er præget af en hjælpsom, rummelig og positiv indstilling blandt medarbejderne, og den går vi meget op i at bevare.

Vi arbejder desuden ud fra motivationsværktøjet Enneagrammet og har stort fokus på hver medarbejders faglige og menneskelige kompetencer.

Du vil have din daglige gang på vores kontor i Kolding.

ERPgruppen

Hos ERPgruppen hjælper vores konsulenter hver dag små og mellemstore virksomheder i Danmark med at opnå en mere effektiv og profitabel forretning.

Her er vi nemlig specialister i at sammensætte den rigtige IT-løsning, der hjælper virksomheder med at få en nemmere og mere ressourcebesparende økonomi- og forretningsstyring inden for Microsofts økonomisystemer, CRM-system og Power Platform.