Carina Bjerren Pedersen – ny medarbejder hos ERPgruppen

Carina Bjerren Pedersen er ny medarbejder hos ERPgruppen.

Som vores nye onboarding konsulent på Dynamics 365 Business Central kommer Carina til at hjælpe vores nye og eksisterende kunder med deres økonomisystem Dynamics 365 Business Central. Det gælder blandt andet, at yde support og undervise kunderne i hvordan de arbejder i deres program.

Carina har tidligere siddet som blandt andet controller og været it-systemansvarlig med projektstyring indenfor finans, og hun glæder sig til at gøre brug af sin viden og hjælpe vores kunder godt på vej.